Vær med til at fejre børnekonventionens fødselsdag d. 20 november og snus til det at lave frivilligt arbejde
Vil du lave frivilligt arbejde med børn i dit lokalområde? Hold en fest og fortæl børn om deres rettigheder sammen med
Red Barnet Ungdom
Red Barnet Ungdom
Red Barnet Ungdom vil ha’ en børnevenlig verden, hvor børn og unges rettigheder bli’r taget alvorligt og arbejder derfor for at udbrede kendskabet til børns rettigheder, og for at børns rettigheder overholdes.
Den 20. november fylder Børnekonventionen 22 år og det vil vi fejre i hele Danmark. Vil du være med?
Du kan være med til at skabe opmærksomhed om børnerettigheder ved at fejre FN’s Børnekonventions fødselsdag sammen med os i uge 46.
Du skal gennem 10 lette skridt:
Før fødselsdagen skal du:
- Danne en gruppe på min. 5 venner, der vil være med til at afholde fødselsdagsfest for Børnekonventionen, altså for børns rettigheder, og melde jer ind i Red Barnet Ungdom på www.redbarnetungdom.dk
- Kontakte Red Barnet Ungdoms fødselsdags konsulent og fortælle at I vil være med (du kan få kontaktoplysninger her på siden)
- Kontakte din lokale SFO eller fritidshjem og lave en aftale med dem om at fejre børnekonventionen hos dem en dag i løbet af uge 46
- Planlægge den fedeste børnefødselsdagsfest (Sjove aktiviteter, optrædende, lege, spil, musik m.v.)
- Finde sponsorater til festen (f.eks. den lokale bager der kan give boller og lagkage, den lokale brugs der vil donere kakao, frugt, gaver el. lign)
- Læse Børnekonventionen og det materiale vi sender til jer så I kan fortælle børnene om deres rettigheder og en børnevenlig verden
- Invitere din lokale presse til at dække arrangement
- Hænge de tilsendte plakater om Red Barnet Ungdom op i din by
På fødselsdagen skal du:
- Bruge et par timer på at holde fødselsdag og lave en fest sammen med børn i dit lokale område!
- Fortælle børnene i din lokale SFO om børns rettigheder og en børnevenlig verden
Vi hjælper dig med alt det du har brug for, så du får:
- Tilsendt en pakke indeholdende: Børnekonventionen, et hæfte med ideer til hvordan du fortæller børn om rettigheder, balloner, lagkage lys, en opskrift på en god fødselsdagskage, ideer til børnevenlige fødselsdagslege, vejledning til kontakt af presse og lokale erhvervsdrivende ifht. omtale og sponsorater.
- En direkte hotline til RBU’s ”fødselsdagskonsulent” som kan hjælpe dig undervejs
- Mulighed for at støtte op om børns rettigheder
- Mulighed for at lave frivilligt arbejde med børn i din by
Du kan altid læse mere om Red Barnet Ungdoms arbejde på vores hjemmeside www.redbarnetungdom.dk eller på Facebook http://www.facebook.com/redbarnetungdom
Organisation | Red Barnet Ungdom |
Kontaktperson | Gertrud Grabbert |
Adresse | Hele landet |
Telefon | 51649831 |